2020 - Parmatchklubben

Gå til indhold
Arkiv
10. oktober.
Så blev årets sidste match i parmatchklubben afviklet. Afslutningsmatchen var ”Efterårs-rumlen”, et holdspil tilsat individuelle præstationer.
Det var om at være skarpe i holdpræstationen mod slutningen af de sidste 18 huller, da alle i holdet skulle være skarpe og score godt. Det lykkedes vist ikke helt for alle hold, men alle havde vist en hyggelig runde. Selv vejr-guderne tilsmilede os med dejligt friskt efterårsvejr, med sol og næsten ingen vind. Enkelte bolde fik tilsat lidt ekstra fugt fra oven på de sidste huller. Green på hul 18 blev bl.a. dækket med hvide hagl, et flot syn, som dog forstyrrede putningen lidt.
Årets udfordringer med Covid-19 fik lov til at bryde traditionen med en afslutningsfest. Men præmieuddelingen foregik med hygge i bistroen og under parasollerne på terrassen.

Vindere af matchen blev følgende:
1. Annette og Søren Magnusson, Frank Dalsager og Annette Gant – 88 point
2. Gyta og Henrik, Hanne og Hans Boesen – 84 point
3. Hanne Bjørnlund og Peter Jensen, Hanne Nymark og Hans Villadsen – 83 point
4. Birgitte Uggerly og Klaus Dybro, Helene Aarøe og Karsten Thorst – 83 point
5. Gitte og Christian Juul, Trine Haukali og Jan B. Jørgensen – 80 point

Tættest på Dannebrog på hul 7 og 17 blev vundet af Jens Størner og Jens Præstegaard.

Ekstrapræmier til individuel herre og dame blev vundet af Gyta Wulff med 36 point og Frank Dalsager med 40 point.

På grund af aflysningen af årets første match havde vi overskud af vin, som blev uddelt ved lodtrækning.

Nærmest hullet 2-9-13-16 blev: Carol Ann Jensen, Bent Thomsen, Gyta Wulff og Caroline Skjoldborg.

Herudover blev der uddelt birdiebolde fra vores sponsor Sparekassen Vendsyssel.
Herefter gik vi over til Årspræmier.
Hulsspilsturneringen og pokalen med de store ører blev vundet af:
Annette og Søren Magnusson foran Hanne Bjørnlund og Peter Jensen.
Årsvindere blev følgende (resultatlisten er lagt op):
1. Gyta Wulff og Henrik Saxtorff
2. Caroline Skjoldborg og Kåre Holdt Madsen
3. Lene Gade og Hans Peter Jepsen
4. Karin og Claus Petersen
5. Kirsten og Henrik Schaltz
(se billeder af årets vindere på vores facebookside - FGKparmatch)
Gitte og Lene takker af fra udvalget efter 2 sjove og spændende år. Nyt par i udvalget bliver Karin og Claus Petersen.
Der skal lyde en stor tak til alle som støtter op om parmatchklubben. Det er en anderledes form for golf, hvor hygge og samvær er en vigtig del af spillet. Vi synes I har været rigtig gode i år og har støttet op om de forskellige tiltag, vi har måtte tage pga. den meget omtalte og forstyrrende Corona.
Vi håber, at alle er klar til turneringen igen i 2021.
God vinter.
Parmatchudvalget.


6. oktober
Sidste runde i år
Så er startlisten til afslutningsmatchen klar. Vi spiller en omgang ”Efterårs-rumlen” og det bliver både hyggeligt, sjovt og udfordrende.
Vi har gunstart kl. 10, så kom i god tid så vi ikke danner kø i forhallen. Vi har prøvet at opfylde de fleste ønsker om både tidlig og sen starttid, og er gået ud fra, at dem der har ønsket en sen starttid, er dem der gerne vil starte længst ude på banen !!
Vi ses til en hyggelig dag på golfbanen.
Parmatchudvalget

17. september
Så er vi klar til årets sidste parmatch. ”Efterårs-rumlen”
Vi har fået lov til at lave gunstart, som gør at alle slår ud kl. 10. Derfor er der heller ikke noget max. på deltagerantallet. Vi forventer en udfordrende og taktisk spændende match, med masser af muligheder for at få sine golfevner testet.

Desværre viser Coronaen stadigvæk sit grimme ansigt, og derfor bliver der desværre ingen efterfølgende fest i år.

Vi vil dog gerne afholde præmieuddeling både for dagens match og med kåring af årets vindere med uddeling af pokaler mv.

Vi forestiller os at denne alternative afslutning skal forløbe således. Vi samles til lidt hygge efter matchen, vi må max. være 60 i bistroen, men håber, at vi også kan have nogen siddende på terrassen og i forhallen.

Da årets spisning derved også er aflyst, har vi fået Christina til at lave et godt tilbud på en tapas-anretning to-go. Denne anretning kan købes for 125 kr. pr. person og bestilles via spiseknappen på tilmeldingen. Vi håber at mange vil støtte Christina og bestille dette tilbud på nem aftensmad.

Der er allerede nu åben for tilmelding og sidste tilmelding er lørdag den 3. oktober kl. 14.
Hjemmesiden opdateres første gang søndag den 27. september.

Vi ses til en hyggelig afslutning.
Parmatch udvalget


12. september
Vejrguderne tilsmilede os ikke i årets sidste tællende match. Vi var vist alle udfordrede af regn og vind, men solen tittede vist frem til alle på de sidste huller.

Resultatet for bedste nettoscore blev følgende:
1. Gyta Wulff og Henrik Saxtorff 68 slag
2. Hanne Nymark og Hans Villadsen 72 slag
3. Edel og Kristian Gustafson 75 slag
4. Hanne Bjørnlund og Peter Jensen 77 slag
5. Caroline Skjoldborg og Kåre Holdt Madsen 77 slag

Nærmest flaget
Hul 2 – Valter Merrild-Hansen
Hul 9 – Peter Laigaard
Hul 13 – Dorthe Ravn
Hul 16 – Bent Thomsen

Bedste bruttoscore blev Hanne Bjørnlund og Peter Jensen med 87 slag.

Laveste antal puts blev Kristen og Henrik Schaltz med 29 puts.

I løbet af kort tid kommer der nærmere info vedrørende afslutningsmatchen. Men sæt allerede nu stort kryds i kalenderen lørdag den 10. oktober. Vi kan godt afsløre allerede nu at det bliver en forrygende match med sjove og anderledes indlagte konkurrencer.

Tak for en god dag på golfbanen.

Med golf hilsen
Parmatch udvalget.

22. august
Årets anden match på udebane blev afviklet i Hobro. Det blev en solrig og vindblæst omgang og heldigvis kun en enkelt kortvarig byge. Vinden så ikke ud til at være en udfordring for alle, for der var mange gode scores.

Hold vindere blev følgende:
1. Karin N. og Claus Petersen - 45 p
2. Hanne Amalie og Karsten Jensen - 44 p
3. Lene Gade og Hans Peter Jepsen - 43 p
4. Gitte og Ole Gammelgaard - 42 p
5. Caroline Skjoldborg og Kåre H. Madsen - 42 p

Dame A:
Karin Nørgaard Petersen - 37 p
Caroline Skjoldborg - 34 p

Dame B:
Gitte Gammelgaard - 35 p
Hanne Amalie Jensen - 33 p

Herre A:
Mads Pedersen - 36 p
Bent Thomsen - 34 p

Herre B:
Hans Peter Jepsen - 38 p
Flemming Grey - 34 p

Nærmest flaget:
Hul 3 – Caroline Skjoldborg
Hul 5 – Mads Pedersen
Hul 7 – Peter Jensen
Hul 14 – Caroline Skjoldborg
Hul 17 – Kristian Gustafson

Herefter blev der serveret lækker aftensmad.

Næste match er lørdag d. 12. september, som også er sidste tællende match. Det spidser til i toppen og intet er afgjort endnu.
Vi slår ud fra kl. 10.00. Så kom friskt. Der er allerede nu åben for tilmelding.

Tak for en god dag på golfbanen.
Med golf hilsen
Parmatch udvalget.

12.august
Startlisten til næste lørdags udebanematch den 22. august i Hobro ligger nu klar.
Bemærk første bold slår ud kl. 10.30.
Vi lægger målebånd ud på alle par 3 huller og hvis ikke i ønsker at gøre brug af dem skal i selv medbringe et.
Vi håber vejret holder 14 dage endnu og  glæder os til at se jer alle sammen til en hyggelig match, med efterfølgende spisning og præmieoverrækkelse.


18. juli
Så er der åben for tilmelding til næste parmatch den 22. august kl. 11.00.

Vi skal spille i Hobro og som altid på udebane, er det Stableford vi spiller. Der er præmier til bedste par, de bedste damer og herrer i A og B rækker, samt nærmest flaget på alle par 3 huller. Birdieboldene vil som altid blive sponsoreret af Sparekassen Vendsyssel.

Husk tilmelding til spisning efter matchen ca. kl. 17.45. Loungen i Hobro Golfklub vil stå for aftenens menu, som vil være marineret svinekam med 2 slags kartofler og 2 slags salat til 125 kr. pr. person.
Vi ses til endnu en god golfdag i Hobro.

Husk sidste tilmelding er allerede lørdag den 8. august kl. 15.

Kan i have en fortsat god golfsommer.
Hilsen Parmatchudvalget.

20. juni
Så fik vi afholdt vores midtvejsmatch.
Vi beklager der ikke var perfekt vejr hele vejen rundt. Vi kan dog glæde os over at banen fik lidt tiltrængt vand.
Det må være de gode temperaturer, der gav ret gode scores og følgende resultat:  
1.  Gyta Wulff og Henrik Saxtorff                      68 slag
2.  Kirsten og Henrik Schaltz                             69 slag
3.  Bodil Pedersen og Kristian Bang                  69 slag
4.  Trine Haukali og Jan B. Jørgensen               70 slag
5.  Caroline Skjoldborg og Kåre Holdt Madsen   73 slag

Bedste bruttoscore
Kirsten og Henrik Schaltz, 88 slag
Færreste puts
Bodil Pedersen og Kristian Bang med 29 puts

Nærmest flaget til:
2. hul - Kim Winkel, 1,29 m
9. hul - Britt Reese, 2,08 m
13. hul - Caroline Skjoldborg, 4,83 m
16. hul - Tom Winther, 3,52 m
Nærmest Dannebrog:
Jackie Størner, hul 5, 7,77 m
Tobias Holdt Madsen, hul 18, 7,35 m

Præmieuddelingen var traditionen tro henlagt til midtvejsfesten og aftenen.
Her fik 44 spillere er hyggelig aften med rigtig god mad fra Christinas køkken.

Udvalget ønsker alle en god sommer.

Vi ses igen den 22. august, hvor vi skal spille på Hobro golfklubs bane. Tilmeldingen åbner den 18. juli og løber frem til 8. august.

Oplysninger om spisning efter match vil fremgå af hjemmesiden hurtigst muligt.

16. juni
Startlisten til midtvejsmatchen på lørdag er klar. Vi spiller Greensome slagspil med indlagte midtvejskonkurrencer.

Vi lægger målebånd i kasserne på par 3 hullerne. Dem der ikke ønsker at bruge disse skal selv medbringe et målebånd til eventuel opmåling af tættest på flaget.

Til dem der deltager i spisningen, så går vi til bordet kl. 18.30. Herefter står den bl.a. på årets første præmieoverrækkelse og efterfølgende hyggeligt samvær. Vi ses til endnu en fantastisk golfdag.

Mvh
Parmatchudvalget.

30. maj
Så fik vi afviklet årets anden parmatch. Denne gang i Hals.
Der var flot deltagelse til matchen og det er noget der luner hos Udvalget. Tak!
Højt solskin som sædvanligt, men blæsten blev vist en udfordring for de fleste.

Vi takker for jeres forståelse i forbindelse med kaos ved indtjekning, men alle fik afleveret scorekort der var rimeligt læselige. Vi har fundet frem til følgende vindere – hvis der er indvendinger eller forglemmelser, vender i bare tilbage.

Dame A
Kirsten Schaltz 32 point
Pia Mortensen 32 point

Herre A
Bent Thomsen 36 point
Peter Jensen 35 point

Dame B
Janne Møller Jensen 35 point
Lena Jensen 30 point

Herre B
Jens Størner 34 point
Hans Peter Jepsen 33 point

Bestball
Lena og John Jensen 42 point
Susanne Andersen og Bent Thomsen 41 point
Susanne og Kim Dalby 41 point
Gitte og Christian Juul 41 point
Karin og Claus Petersen 40 point

Nærmest flaget – her var der hele 6 par-3 huller så masser af bøffer på spil.
Hul 1 – Gitte K Sørensen 2,78 m
Hul 3 – Peter Jensen 1,35
Hul 5 – Henrik Ravn 1,70 m
Hul 10 – Caroline Skjoldborg 6,97 m
Hul 14 – Gitte Bast 2,24 m
Hul 17 – Kim Winkel 0,48 m

Vi har noteret følgende Birdies
Kim Winkel, hul 17
Peter Jensen hul 3
Dorthe Ravn hul 5
Peter Frydkjær hul 14

Der er nu åben for tilmelding til Midtvejsmatch lørdag den 20. juni. Der er samtidig tilmelding til spisning om aftenen. Der vil komme nærmere information efter den 8. juni, hvor vi forventer at vores kære statsminister åbner op for større forsamlinger så vi kan få afholdt en ordentlig midtvejsfest. Midtvejsmatchen er Greensome slagspil.



25. maj
Startlisten til lørdagens udebanematch i Hals er klar.
Endnu engang slår vi vist alle rekorder, da 40 par deltager.

Da vi stadigvæk lever under Corona-restriktioner, skal spisningen foregå løbende i takt med i kommer ind. Ved ankomst skriver i på en liste hvad i ønsker at spise – og der er frit valg fra spisekortet. Til dem der gerne vil forberede sig lidt ligger spisekortet her http://golfcafeenhals.dk/

Der vil desværre heller ikke denne gang være præmieoverrækkelse efter matchen – men resultatet vil fremgå af hjemmesiden.

På grund af Corona bedes alle par selv medbringe et målebånd til eventuel opmåling af tættest på flaget på par 3 hullerne.

Vi glæder os til at se jer alle sammen til en hyggelig pinsematch.
Parmatch udvalget

12. maj
Så er Parmatchen 2020 i gang
Første match blev afholdt på vores egen bane i flot vejr.

Dagens match var Corona-braget Irish Twosome slagspil, så var der mulighed for at træne sammenspillet og få slået en masse slag !!

Vi havde jo rekordtilmelding på 44 par incl. 10 gæstepar. Der var højt humør ved starterhuset, hvor alle så ud til at hygge sig og glædede sig til en dejlig dag på golfbanen.

Vinderne af runden blev:
1. Gyta Wulff og Henrik Saxtorff 66 slag
2. Caroline Skjoldborg og Kåre Holdt Madsen 67 slag
3. Charlotte Kammersgaard og Ove Christensen 69 slag
4. Hanne Fjordbak og Peter Laigaard 70 slag
5. Lene Gade og Hans Peter Jepsen 70 slag

Bedste bruttoscore var Hanne Bjørnlund og Peter Jensen med 83 slag.

Nærmest flaget:
Hul 2     Karin Nørgaard Petersen, 8,35 m
Hul 9     Dorthe Ravn, 99 cm
Hul 13   Susanne Andersen, 1,48 m
Hul 16   Caroline Skjoldborg, 1,16 m

Hvis vi skulle have misset nogen der var tættere på, så må i melde tilbage.

Vi har noteret enkelte birdies
Hul 5 – Hanne og Peter, Karin og Claus
Hul 9 – Hanne og Arne, Bente og Henrik, Dorthe og Flemming

Disse birdies var ”ringet ind”. Hvis der er nogen der ikke havde vores telefonnumre og derfor ikke har fået birdien ”ringet ind”, melder i bare tilbage.

Vi vender tilbage med hensyn til præmieoverrækkelse/præmieafhentning. Men bare rolig – i skal nok få jeres præmier alle sammen.

Næste Match er d. 30. maj i Hals, hvor vi skal spille Stableford. Første teetid kl. 11.00
HUSK at tilmelde jer til spisning sammen med tilmelding, da vi håber, der er åbnet så meget op, at vi kan få lov til at spise sammen den dag. Når vi har en endelig afklaring melder vi tilbage mht. menu mv.
Tilmelding til denne match er åben nu og slutter lørdag d. 23. maj kl. 15.00.

Tak for en god dag på banen.
Parmatch udvalget.


5. maj
Så er vi klar til årets første match i parmatchklubben.
Der er rekordtilmelding denne gang, så derfor starter vi med et Irish Twosome Corona-brag og 44 par.
Da der ikke er præmieoverrækkelse og socialt samvær efter matchen, har vi valgt at alle tilmeldte – helt ekstraordinært - kan deltage denne gang.
På grund af Corona bedes alle par selv medbringe et målebånd til eventuel opmåling af tættest på flaget på par 3 hullerne.
Vi glæder os til at se jer alle sammen.
Parmatchudvalget

21. april
Så går vi igang!
Så er der åben for tilmelding til vores næste parmatch lørdag den 9. maj kl. 10.
Vi har besluttet os for at afvikle matchen under de forudsætninger, der er i klubben pt. Vi skal nok give info om spilleform, scorekort osv. Herudover betyder alle nuværende restriktioner temmelig sikkert også, at vi må vente med præmieoverrækkelse og hyggeligt samvær til senere på sæsonen. Men der vil selvfølgelig komme resultater her på hjemmesiden hurtigst muligt efter matchen.
Tilmeldingen slutter lørdag den 2. maj kl. 15.
Ovenpå bededagshvederne trænger vi til noget motion. så vi håber at se mange golfhungrende par til en hyggelig match.
Hilsen
Parmatchudvalget

27. marts
Udsættelse
Vi må desværre konstatere at Corona-krisen trækker ud, og at det påvirker også vores første match i parmatchklubben.
Derfor har vi valgt i første omgang, at udsætte matchen. Vi ved endnu ikke, om det er muligt at finde en alternativ dato, men vender tilbage så snart vi ved mere.
Hvis matchen spilles vil der komme en ny tilmeldingsrunde. Tilmeldinger til matchen 4. april 2020 annulleres.
Vi glæder os til vi snart ses på golfbanen. Indtil da - Bliv hjemme og pas godt på jer selv og hinanden.

Mange hilsner fra Parmatchudvalget

11. marts
Hej alle
Så er der åbnet for årets første match i parmatchklubben. Matchen spilles lørdag den 4. april og første par går ud kl. 10.

Sidste tilmelding er lørdag den 28. marts kl. 15.

Vi viderefører sidste års tiltag med facebook-gruppen FGKParmatch, hvor det jo er tanken, at vi kan dele stort som småt, billeder eller sjove episoder fra runderne osv. Siden kan ligeledes bruges til ”efterlysning” af afløsere. For tilmelding til gruppen sendes en facebook-anmodning.

Vi glæder os til at se jer alle til en forrygende sæson 2020.

Med venlig hilsen
Parmatch-udvalget

PS: Husk at sidste rettidige indbetalingsdato for kontingent er 15. marts 2020.
PPS: Bent Thomsen og Peter Frydkjær har taget stafetten på hulspilsturneringen – så se at få tilmeldt jer, så vi kan få afviklet denne hyggelige turnering. Se mere på facebook opslaget på FGKParmatch.
Tilbage til indhold